Reden Århus

Reden Aarhus

Sundhedsindsats til udsatte kvinder

Reden Aarhus er et anonymt være- og rådgivningssted for kvinder. Redens brugere er kvinder, som på forskellig måde er havnet i en svær livssituation. I Reden er der plads til forskellighed og fokus på samvær og omsorg. Brugergruppen består hovedsageligt af danske og grønlandske kvinder. Kvinderne har problemer som misbrug, psykiatriske lidelser, manglende socialt netværk, prostitution, fysisk sygdom og manglende uddannelse.

Reden Aarhus tilbyder omsorg, rådgivning, måltider, tøj, vask, opsøgende indsatser, akut overnatning og aktiviteter. Og siden 2019 har de tilbudt sundhedsfaglig hjælp og rådgivning via Redens Sundhedsklinik. Klinikken er bemandet af frivillige læger og sygeplejerskestuderende.

Klinikken har en aflønnet sundhedsfagligperson, der samarbejder med regionen/lokal læge og laboratoriet. Klinikkens arbejde dokumenteres i et internt journalsystem. Samtidig er lægerne koblet til regionens sundhedsplatform Webreq iht. prøvetagning og prøvesvar.

Reden Aarhus ønsker at sætte yderligere fokus på udsatte kvinders fysiske og mentale helbred og sundhedstilstand, da flere undersøgelser viser at udsatte borgere bl.a. dør tidligere end gennemsnittet. Derfor ønsker Reden Aarhus også at fortsætte eksisterende og etablere flere målrettede sundhedsindsatser ind i 2024 til at belyse målgruppens egen sundhedsopfattelse og deres mentale sundhedstilstand, samt hjælpe med at bygge bro til det eksisterende sundhedsvæsen.

Reden Aarhus har god erfaring med at forene det socialfaglige arbejde med det sundhedsmæssige spor. Mange af kvinderne har enten ikke en læge, eller benytter ikke deres egen læge. Men når de har et trygt tilbud, der hvor de har en daglig gang, så er de mere villige til at tage imod sundhedsrådgiving, tests og undersøgelser.

Fakta

Projekt:
Sundhedsindsats til udsatte kvinder

Projektejer:
Reden Aarhus

Støtte år:
2019

Dette projekt støtter følgende Verdensmål:

     

Se flere projekter