Børns Vilkår

Børns Vilkår

Hør mig!” professionel, gratis rådgivning for børn-og unge i Grønland

 

Alt for mange børn i Danmark står alene med deres problemer. Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes, hverken af barnets nærmeste eller af samfundet. Børns Vilkår giver unge en stemme, og lytter altid, når unge har brug for det.

Alle børn har ret til en tryg barndom fri for svigt. Virkeligheden for mange børn og unge i Grønland er imidlertid en anden. Det viser flere undersøgelser, som tegner et billede af en børne- og ungegeneration, der vokser op med vold, seksuelle krænkelser og selvmord tæt inde på livet.

Børns Vilkår samarbejder derfor med Tusaannga, Grønlands nationale rådgivningslinje for børn, unge og voksne om at udvikle nye digitale løsninger, for at få mange flere børn og unge til at række ud efter hjælp. Tusaannga er udfordret af, at de ikke har en hjemmeside eller en chatfunktion. De er ikke tilstrækkeligt tilgængelige eller synlige for en børne-og ungegeneration, der ligesom børn og unge alle steder i verdenen, har et online liv og forsøger at google deres problematikker. Det betyder, at det er svært for Tusaannga at kommunikere direkte til børn og unge. Løsningen er udviklingen af et skræddersyet digitalt rådgivningsunivers for børn og unge, der vil tilbyde de muligheder, som børn og unge efterlyser. Det inkluderer bl.a. en anonym chatfunktion, en brevkasse, hvor børn kan få rådgivning, give rådgivning. og blive klogere på andre børns udfordringer samt en masse vigtig viden om tematikker, der fylder for børn i Grønland

 

Fakta

Projekt:
”Hør mig!” professionel, gratis rådgivning for børn-og unge i Grønland

Projektejer:
Børns Vilkår

Støtte år:
2024

Se flere projekter